Gør som Gladsaxe og Herlev Kommune: Undgå madspild i DK2020
Stort set alle landets kommuner har forpligtet sig til klimapartnerskabet DK2020, hvor hver kommune skal udvikle en ambitiøs klimahandleplan. Handleplanen skal vise, hvordan kommunen vil opnå netto nul-udledning af CO2 i senest 2050, og det bliver svært uden bæredygtige partnerskaber.
I Danmark bliver et af de vigtige områder unægteligt vores fødevareforbrug. Ifølge Klimarådet har danskerne nemlig et af de højeste klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt per indbygger. Her spiller offentlige køkkener en særligt vigtig rolle fordi de bespiser ca. 650.000 mennesker om dagen og så har mange af dem en struktur, der er kendetegnet ved et højt madspild.
’Forsyningsangst’ giver højt madspild
Ideen til FoodOp opstod i 2019, da et stort produktionskøkken konstaterede, at de kun hørte fra deres kunder, når der manglede mad. Det medførte bl.a., at man konsekvent sendte for meget mad ud til sine kunder, så man undgik klager. Til sidst blev der sendt så meget mad ud til kunderne, at det ikke kunne passe, at alle spiste så meget. Man blev altså nysgerrig på hvad der blev spist og smidt ud hos kunden, og den indsigt ville kræve en form for ’sladderhank’ der hvor maden blev spist.
Det blev startskuddet på FoodOp vægtene (altså efter vi måtte konstatere at folk ikke vil filmes, når de spiser). Med vægte under fade og organiske skraldespande kunne man pludselig se, hvor meget der blev taget og smidt ud af alle retter. Som forventet blev der smidt mad ud, men til køkkenets store overraskelse blev ca. 50% af maden smidt ud hos alle testkunderne.
Mange offentlige køkkener har også 50% madspild
I Danmark bespiser de offentlige køkkener ca. 650.000 mennesker om dagen i landets skoler, plejehjem, børnehaver, hospitaler, mv., og køkkenerne har typisk én af følgende strukturer:
- A) Et centralkøkken, der leverer mad ud til en række institutioner
- B) Et køkken i hver institution, der leverer mad ud til de enkelte afdelinger
Ved begge serveringsformer bliver mad tilberedt i et køkken, men bliver spist et andet sted, hvor køkkenpersonalet ikke er til stede. Ligesom i produktionskøkkenet, hvor FoodOp startede, har køkkenet ofte begrænset indsigt i hvad der bliver spist og smidt ud, og dem der bestiller maden vil nødig mangle mad til serveringerne. Det gør det ligegodt umuligt for køkkenpersonalet at lave de rette mængder mad, hvilket også er synligt i vores automatiske madspildsmålinger hos offentlige køkkener.
Det blev startskuddet på FoodOp vægtene (altså efter vi måtte konstatere at folk ikke vil filmes, når de spiser). Med vægte under fade og organiske skraldespande kunne man pludselig se, hvor meget der blev taget og smidt ud af alle retter. Som forventet blev der smidt mad ud, men til køkkenets store overraskelse blev ca. 50% af maden smidt ud hos alle testkunderne.
Madspildet sker som regel ikke i køkkenet
I dag opererer FoodOp i en lang række offentlige- og private køkkener. Når maden tilberedes i et køkken, men sendes ud til enten afdelinger, børnestuer eller decentrale institutioner, så viser det sig, at ca. 80% af madspildet sker der, hvor maden serveres og spises.
Inden køkkenerne får FoodOp implementeret er der altså mange, der ikke er opmærksomme på udfordringerne fordi det sker uden for køkkenets fire vægge – altså på afdelingerne eller i institutionen, hvor maden bliver leveret.
Positive erfaringer som DK2020 initiativ i Gladsaxe
FoodOp platformen er bl.a. rullet bredt ud hos Gladsaxe Kommunes mange pleje-, ældre- og handicapcentre og 14 af kommunens børnehaver. Her er der bl.a. lagt FoodOp vægte under de organiske skraldespande på alle afdelinger, som automatisk rapporterer tilbage til køkkenet, hvor der er smidt ud hver dag (se video fra TV2 Lorrys besøg hos Egegården plejecenter).
I indeværende år forventer vi at reducere madspildet med 32 tons, CO2-aftrykket med 78 tons og opnå en økonomisk besparelse på knap 1 mio. kr. (Læs pressemeddelelse fra Borgmester Trine Græse her).
I pleje- og genoptræningscentret Kildegården med ca. 70 beboere har man allerede reduceret madspildet med 40%, hvilket svarer til en forventet besparelse på 70.000 kr. årligt.
I børnehuset Midgård laver køkkenlederen mad til 120 børn fordelt på seks afdelinger, og her er madspildet foreløbigt reduceret med 63%. Indsigterne om madspildet på alle afdelingerne gjorde det nemlig muligt selv at estimere mængderne frem for at følge de generelle retningslinjer.
Målet i DK2020 og FoodOp
Vores digitale platform gør det nemt at tage beslutninger om mængder og miljøbelastningen fra menuer fordi man på et oplyst grundlag kan se, hvor meget man bør lave og hvad retternes CO2-aftryk er. Indsigterne i platformen kommer automatisk ind fra vægte i både køkkenet og der hvor maden serveres, så vi går væk fra køkkenets mavefornemmelse, eller mavefornemmelsen hos personalet, der bestiller mad.
FoodOp tager maks. to timer at installere og vi er enormt motiveret af at mindske klimaaftrykket i både offentlige og private køkkener. Vi tror grundlæggende, at innovation skal tage os igennem den grønne omstilling.
Mange innovative løsninger findes og er klar til at indgå bæredygtige partnerskaber med offentlige og private beslutningstagere, der vil gå forrest. 95 ud af 98 kommuner har forpligtet sig til DK2020, hvilket viser viljen til handling og her er FoodOp blot et af mange initiativer, som skal hjælpe med at indfri DK2020 ambitionerne.