Fem trends, der kommer til at forme fremtidens Foodservice, og hvordan du kan forholde dig til dem
COVID-19 pandemien har accelereret flere globale trends, som også vil have stor indflydelse på foodservicebranchen. I denne artikel giver vi vores bud på fem trends, der vil forme fremtidens foodservice, og hvordan du kan forholde dig til dem.
Kort om os
I FoodOp har vi en vision om at bygge teknologien til fremtidens foodservice, som er mere bæredygtig og fornøjelig for både kokke og de spisende gæster. Vores digitale platform hjælper professionelle køkkener med automatisk at måle madspild og gæsternes smagspræferencer, og bruge disse indsigter til at lave bedre mad for miljøet og de spisende gæster.
Vores mange tusinde datapunkter viser klare tendenser, hvor en gennemgående tendens er, at mange udfordringer i foodservice lader til at være et symptom på en lav digitaliseringsgrad, sammenlignet med andre brancher. Dette afføder et stort potentiale i forhold til miljøaftryk, effektivitet og kvalitet.
Vores mange tusinde datapunkter viser klare tendenser, hvor en gennemgående tendens er, at mange udfordringer i foodservice lader til at være et symptom på en lav digitaliseringsgrad, sammenlignet med andre brancher. Dette afføder et stort potentiale i forhold til miljøaftryk, effektivitet og kvalitet.
Følgende temaer vil forme fremtidens foodservice og her er vores bud på, hvordan du kan forholde dig til dem
Digitalisering af både driften og kundeoplevelsen
Foodservicevirksomheder, såsom din kantine på arbejdet, tilbyder i dag en kundeoplevelse, som ikke kan måle sig med den personlige oplevelse, der ydes i andre brancher. Fremtidens kantiner bør prioritere en mere vedkommende service, hvilket bl.a. kan opnås gennem digitale løsninger. Digitale løsninger som bl.a. skal facilitere en bedre interaktion mellem køkkenet og de spisende gæster, altså serviceleverandøren og kunden. Der findes mange gode og personlige digitale kundeoplevelser i andre brancher, så hvorfor ikke også i foodservice? Køkkenet bør som minimum vide, hvilke smagspræferencer, allergener og diæter de spisende gæster har.
Fleksible arbejdspladser
Landets medarbejderkantiner er ligeledes udfordret af den tiltagende fleksibilitet på de fleste arbejdspladser. Der afprøves bl.a. 4-dages arbejdsuger og faste hjemmearbejdsdage. Disse tiltag vanskeliggør køkkenets muligheder for at tilrettelægge menuer og indkøb. Det varierende fremmøde på arbejdspladser lader dog til at være forholdsvist forudsigeligt. Derfor kan fremtidens kantiner med fordel indarbejde tilgængelige data i deres planlægning. Kundemængden kan bl.a. anslås via betalingssystemer eller ved at måle mængden af solgt mad. Eller igen, ved at koble køkkenet med de spisende gæster gennem digitale løsninger. I FoodOp måles alle retterne på vægt, så køkkenet kan se nøjagtig hvor mange gange alle retter er taget, og for hovedretterne giver det et godt estimat på antallet af spisende gæster. Systematikken i vores fleksibilitet (ja, vi er jo vanedyr) betyder, at det ikke behøver at være vanskeligt at planlægge menuer i fremtidens kantine.
Med disse indsigter kan kokken bedre styre, hvor meget mad der skal laves og præcis hvad kantinegæsterne godt kan lide. Sidstnævnte er især vigtigt, når mere bæredygtige retter skal afprøves, da det er nyt for både køkkenet og medarbejderne.
Manglende arbejdskraft
En undersøgelse lavet af Danmarks Statistik i 2021 viser at, 40% af restaurationsbranchen oplever mangel på arbejdskraft og der er ingen tvivl om, at mindre digitale brancher rammes markant hårdere end andre. Inden for foodservice er der en lang række administrative og manuelle opgaver, som stjæler en masse tid fra især de bedste kokke, nemlig køkkencheferne. Det positive er, at en lang række af disse opgaver såsom menuplanlægning, skiltning og indkøb kan automatiseres eller gøres langt mere effektivt end det er i dag. Så i fremtidens foodservice skal de bedste kokke bruge mere tid på det de gør bedst.
Med disse indsigter kan kokken bedre styre, hvor meget mad der skal laves og præcis hvad kantinegæsterne godt kan lide. Sidstnævnte er især vigtigt, når mere bæredygtige retter skal afprøves, da det er nyt for både køkkenet og medarbejderne.
Bæredygtighed
Ifølge FN udgør madspild 8-10% af den globale udledning af drivhusgasser. Dét at bekæmpe madspild, er altså et essentielt punkt på klimadagsordenen og det giver foodservicebranchen et stort ansvar i den grønne omstilling, som efterhånden også skinner igennem ved større udbud af opgaver.
Måling af madspild er ubetinget et af de bedste redskaber til at reducere madspild, hvis man på struktureret vis formår at koble disse målinger til menuplanlægning og indkøb. Når det er på plads er det mindst lige så vigtige, at involvere de spisende gæster ved at dele data og fortælle om de tiltag man tager, så de også understøtter arbejdet. Vi tror på, at måling af madspild og involvering af de spisende gæster er en god cocktail i kampen mod madspild.
Det bør i øvrigt nævnes, at FoodOp’s stiftere er en del af en dansk arbejdsgruppe, der skal understøtte udviklingen af en global ISO-standard for madspild. Derfor er det altså ikke helt utænkeligt, at måling af madspild på sigt bliver et naturligt regulativ i storkøkkener, på lige fod med f.eks. fødevarekontrol.
Sunde og mere varierede diæter
Mængden af danskere, der spiser helt eller delvist vegetarisk, er steget med 40% siden 2018. Ligeledes ønsker 8/10 danskere at leve sundere. Efterspørgslen på sundere og grønnere mad stiller nye krav til de professionelle køkkener, som altså heller ikke er vant til alle de nye diæter og madtyper. I fremtidens foodservice bliver interaktive inspirationsuniverser, der fordrer til vidensdeling, et effektivt fundament for menusammensætning. Der bør ligeledes anvendes digitale løsninger til at systematisere feedback fra de spisende gæster, så køkkenet kan holde sig opdateret på skiftende madtendenser fra et mere oplyst og forvænt klientel.
FoodOp blev grundlagt i 2020 på baggrund af en frustration over mængden af madspild i foodservice virksomheder. Vi ønsker at øge kvalitet og effektivitet og samtidig mindske klimaaftrykket gennem digitalisering.